Vrejlev Møllegård
Vrejlev Møllegård er et moderne landbrug der ligger i Nordjylland og er etableret som et samarbejde mellem Thomas Kjær og Kristian Kjær. I 2012 flyttede Maria og Thomas ind på gården og overtog herfra ledelsen af alle aktiviteter og medarbejdere.
Samarbejdet mellem Thomas og Kristian gør, at vi bygger på de samme grundlæggende værdier. Dette bygger på, at vi ikke bare producerer kød, men kød fra dyr, som har haft et værdigt og godt liv. Produkterne som afsættes fra planteavlen og biogas, skal ligeledes være af en kvalitet som forbrugerne efterspørger.
Samtidig med at vi producerer kvalitetskød, kvalitetsprodukter og grøn energi, er det en prioriteret målsætning at skabe en god arbejdsplads for vores medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi bygger hinanden op og hjælper vores kolleger til at blive endnu bedre til deres job og endnu gladere for at møde på job i morgen, end de var dagen før.