Om Vrejlev Energi
Vrejlev Energi blev stiftet i 2023 og anlægget er stadig under opførsel.
Pyrolyseforbrændingen kan omsætte fibre fra den afgassede biomasse til hhv. pyrolysegas og biokul. Dette giver mulighed for at trække CO2 ud i atmosfæren og føre det tilbage til jorden. Pyrolysegassen kan anvendes til tørring af fibre og til overskudsvarme.
Biokullet kan bruges til at jordforbedre vores landbrugsrarealer fordi kulstoffet deri vil tilgå jorden i en form som ikke nedbrydes af mikroorganismer eller som oplæses i vand.
Vi forventer at lagre 12.000 tons CO2 og producere 14 MWh el årligt. Overskudsvarmen fra anlægget leveres til Vrå Varmeværk.
Projekter
Udvikling af synergi mellem biogas og pyrolyse
Vrejlev Energi søger gasmotor til EU-projekt
Vi er i gang med projekt Oxy-Fuel pyrolyse og hertil søger vi en gasmotor som kan køre på Oxy-Fuel pyrolysegas. Derfor vil vi gerne i dialog med dig, som kan hjælpe os i mål med den rigtige gasmotor. Kontakt Kristian Riisager på telefon +45 23 29 68 38 eller mail: kr@vmlandbrug.dk
Vrejlev Energi is looking for a gas engine for an EU project
We are working on the Oxy-Fuel pyrolysis project and here we are looking for a gas engine that can run on Oxy-Fuel pyrolysis gas. Therefore, we would like to engage in dialogue with you, who can help us reach the goal with the right gas engine. Contact Kristian Riisager at Telephone +45 23 29 68 38 or email: kr@vmlandbrug.dk
Projektet, der er støttet med GUDP midler, skal opføre et fuldskalaanlæg til håndtering af 30 ton gyllefibre pr. døgn i to 15 ton reaktorer. Gyllefibrene kommer fra gårdens eget biogasanlæg, og projektet skal både påvise integrationen mellem de to forgasningsmetoder, hvor nedtørring af biomassen er en væsentlig del af processen. Samtidig skal projektet påvise hvordan samspillet kan optimeres ved at udtage gyllefibre tidligere end normalt, for at udvinde gassen med pyrolyse, og dermed udvide biogasanlægget kapacitet via kortere opholdstid.
Pyrolyseanlægget er under produktion og installation i bygningen, der er opført på Vrejlev Møllegaard. Anlægge forventes færdigt til testkørsel i sommeren 2024.
Projektets tilskudsberettigede periode løber fra januar 2023 til december 2025.
Fuldskala Oxy-Fuel pyrolyse til 30 ton biomasse pr. døgn
Projektet, der er støttet med midler fra ”Fonden for Retfærdig Omstilling” med relation til Regionalfonden under EU, skal udvikle et fuldskala Oxy-Fuel pyrolyseanlæg til håndtering af 30 ton gyllefibre pr. døgn. Endvidere påvise synergieffekten i samspillet mellem biogas, pyrolyse og elektrolyse – også kaldet PtX. Samtidig skal det påvise pyrolysegassens anvendelse ved direkte metanisering til naturgasnettet og undersøge pyrolyse i samspil med rensningsanlæg og fjernelse af f.eks. PFAS. Endeligt skal projektet afdække muligheden for at bruge biokuls positive filter egenskaber ved at berige biokullet yderligere med næringsstoffer samt at benytte biokul som filtermateriale til ud separation af svovl, ammoniak og syreforbindelser.
Oxy-Fuel flash pyrolysereaktoren et princip, der tager afsæt i det tidligere demoanlæg bygget med REACT-midler – nu som et fuldskalaanlæg på Vrejlev Møllegaard.
Projektets tilskudsberettigede periode løber fra august 2023 til juni 2026.
Udvikling af energioptimeret forbehandling af biomasse fra biogasanlæg
Projektet, der er støttet med EUDP-midler, skal påvise udnyttelse overskudsvarmen fra pyrolyselinjen, der opstår ved udnyttelse pyrolysegassen til produktion af el samt fra driften af pyrolysereaktoren. Energien fra denne overskudsvarme skal i projektet udnyttes til den mest energikrævende del af forbehandlingen til pyrolyse – nemlig nedtørringen af afgasset biomasse fra biogasanlægget i et damptørreanlæg.
Dampen fra den afgassede biomasse kondenseres, således at næsten 100 grader varmt vand kan anvendes til opvarmning af rent vand som bruges i samarbejde med Vrå Fjernvarme – den lokale varmeforsyning.
Projektets tilskudsberettigede periode løber fra august 2024 til juli 2026.